En helt almindelig dag...

Klokken er 8 om morgenen. Det er blevet lyst uden for og hvis man vælger at overhøre bilernes larm og den ellers generelle lyd af morgen virvar i Ulaan Baatar kan man høre fuglene synge. Solens skinner, men ikke ind af mit vindue. Det vender mod nord så den luksus har jeg ikke. Men morgenkåben på og ud i køkkenet hvor der er morgensol og ellers hyggeligt. Det er nemt at lave sig en morgendrik, the eller kaffe, for vi har en vandbeholder i køkkenet der altid har rent vand.. Eller det vil sige at man skal lige tjekke koppen før man drikker for det kan jo være at der er myre i.. De havde nemlig for nogle uger siden valgt at lave rede i bunden af beholderen.. Jeg har en mistanke om at det kan være det der har gjort at jeg havde meget ondt i maven en overgang.. Efter de er fjernet har jeg det i hvert fald meget bedre!
Det er så ellers bare om at komme i gang og i tøjet. Det er koldt i UB så det gælder om at klæde sig godt på.. Det er ikke fordi jeg skal opholde mig meget uden for men det jeg skal må jo godt være varmt. Det eneste jeg skal er at gå uden for bygningen og om ved siden af de mange små kiosker der ligger der. Så skal man ikke gøre andet end at række hånden ud og så stopper der en taxi. Den tager mig hurtigt gennem de myldrende gader… På mongolsk siger man faktisk at dem der kører med taxi ved hvor de skal hen, og taxi chaufføren ved hvordan man kommer dertil. Om det så bliver en tur ind over forskellige parkeringspladser og nogle gang i den forkerte side af vejen så skal man nok komme derhen hvor man gerne vil. Jeg tager hver dag turen til Ich Delgur, som er det store shopping center lige midt i UB. Turen tager 5 min og koster ca 2½ krone. Derfra skal jeg kun lige om på den anden side og så er spejdernes hovedkontor der.
På arbejdet har jeg mit eget bord og jeg er faktisk også blevet så integreret at jeg er kommet på rengørnings rotationen.. Så det er jo dejligt. Alle skal hjælpe til for at kontoret kan fungere, og dermed skal man jo ikke komme som dansker og tro at man er noget specielt.. Efter en halv arbejdsdag er det frokost tid, og det kan man jo passende spise på den lokale mongolske resturent. Det er et lille værelse hvor der står borde pakket sammen op af hinanden. Man kan kigge ud i et lille baglokale hvor der bliver lavet alle forskellige mongolske retter man kunne tænke sig. Jeg er blevet ret vild med nogle friturestegte dej ting, med kød og ris inden i.. Og dem kan man få for 120 tuktug. Eller hvad der svarer til 55 øre. Spis 3 og man er mæt, så det er en dejlig billig løsning for frokost. Tilbage til arbejdet hvor der er en masse at lave.
Projektet kører hårdt på. Der er træningskurser der skal laves. Der er en regional tour hvor vi skal ud og præsentere det akrivitets materiale som vi jo også lige skal lave. Der er ture til sommer, faktisk kommer der til at være ca 100 mennesker der går igennem Scouts of Mongolias nye rejsebureau, Scout Tour.
Når tiden er til det kan man inden turen går hjem smutte forbi et supermarked og købe lidt forskelligt til at lave aftensmad af, eller man kan tage på en resturent igen. Til den pris kan man sige at man næsten ikke kan gøre det bedre selv! Ellers sker det også at jeg smutter en tur forbi en netcafe og snakker lidt med nogle af jer som er så dejlige men alligevel sidder lidt langt væk.
Ellers er det bare hjem og sige godnat så man kan blive klar til endnu en dag i landet med den store blå himmel.
Kram Malene.

3 Comments:
Se se, nu ligner det noget. Det er alle de der mærkelige små detaljer som er så fantastiske at læse - og som får mig til at ville gentage mig selv; mere mere mere...
Især nogen flere billeder med masser af kommentarer ville være stort!!!
Jeg er grøn af misundelse over dit eventyr, rød på næsen af forkølelse og blå på ryggen for en fys i går satte to hvirvler tilbage på deres rette plads.
Nyd fortsat det hele min kære.
KRAM
Søsteren
kære Malene.
Vi sender dig rigtig rigtig mange hilsner,og har det rigtig godt.Vi har set rigtig mange dejlige billeder,fra dig.tusinde hilsner og knus....fra din moster Grethe i Sønderborg
Kære Malene,
Ville blot sende dig et lille "Påskeæg" i form af en hilsen her fra kolde DK, ingen forår i luften endnu. ØV nu hvor påsken er lige om hjørnet. Håber du har det godt og nyder tilværelsen ude i Mongoliet - og nu sammen med din elskede ! :-)
Ha' det godt begge to and take care.
Knuser fra kusine Jette
Send en kommentar
<< Home