Sammen... Dejligt!
Så er han her... Og hvis du spørger dig selv hvem, så er det jo den fantastiske Jens vi snakker om. Han har været her i 3 uger nu, og meget tydeligt her på bloggen for jeg har jo tydeligvis ikke haft tid til at skrive noget om hvad der sker i min verden...
Men her er travlt! Tiden flyver og der er masser af ting at se til. Efter at Jens er kommet herned har vi arbejdet med et træningskursus der lige er løbet af stablen i sidste uge. Det var et træningskursus for guider der skal med på de forskellige ture til sommer. Det var mig der havde sammensat hele programmet og det er en af de ting der står meget klart i min jobbeskrivelse at jeg skal sørge for, så jeg var ret nervøs for hvordan det skulle gå. Men heldigvis gik det som smurt, og alle deltagerne lærte noget.. Eller det sagde de i det mindste i deres evaluering så det må man jo tro på. De var især vilde med den instruktion Jens lavede om første hjælp. Det var noget som de slet ikke havde haft praktisk før så der rykkede de sig virkelig.
Nu er vi så ved at gøre klar til at vi har projektbesøg fra Danmark. Det vil sige at det er en uge med masser af møder om alt i projektet. Derefter har vi en uge med ferie.. Vi har lige idag haft et møde med en mongolsk pige der kan være guide på vores tur. Hun snakker flydende engelsk og kender en masse til de områder som vi skal til så det bliver rigtig fedt! Jeg glæder mig rigtig til at få lidt ferie og bare slappe af. Ikke at jeg tror at jeg kan tage guide brillerne helt af, men sådan er man vel bare miljøskadet.. I det mindste er der ikke noget med at skulle sidde her foran computeren og være papir spejder.
Så det var lige lidt update fra mig. Bliv endelig ved med at sende mig alle de søde hilsner.. Man bliver så glad!
Kram Malene.
PS: Jeg ville gerne have haft sat nogle billeder på idag, men det kunne computeren ikke lige... Så det må blive senere..

4 Comments:
Jeg VIL se flere billeder. Nu! Basta.
- Men jeg kan da godt se med dit program at det kommer ikke til at ske lige foreløbig ;9
Jeg ligger stadig på langs, men det gør ikke så meget for i søndags vandt CSC et stort cykelløb! Jo jo efter 4 uger på sofaen så kan jeg da leve højt i dagevis på den slags!
I morgen kommer mor og far og så snupper vi lige et par påskedage i Shanti, det bliver skønt.
Pas på jer.
KRAM Tina
Jo, vi har jo tænkt på, at du blev så tavs! Ha-ha!
Det er vel nok dejligt, at guidekursus gik så godt. Det kan jo ikke forbavse os, at du har styr på det, og så har du desuden Jens til at assistere dig, flot klaret.
Jeg glæder mig rigtig meget til at se billederne, når du forhåbentlig snart får tid til at sætte dem ind. Er lidt beskrivende tekst ved billederne for meget at bede om? Vi er så spændte på, om vi skal se nogel af de samme steder, når vi kommer til Mongoliet.
Stort knus fra hjemmefronten
Din Mor
Hej kære Malene!Meget spændende læsning. Håber det lykkes at sende denne lille hilsen til dig.Ifald du skulle være i tvivl, jeg er nybegynder udi computerkunsten.Ha` det nu rigtig godt I to. Qnuzer faster Grete.
Hej Malene og Jens,
Så dejligt at høre fra jer og at I har det godt - nyd nu ferien, glæder mig til at læse og høre om den + se billeder !
Har rigtig rigtig travlt her på hotellet og moster Rigmor er flittig gæst - herligt !
Take care og masser af knus fra kusine Jette
Send en kommentar
<< Home