Ulaan Bataar

Kære alle.

Så er jeg endelig kommet til Mongoliet og det er dejligt at være her. Det er vildt fedt at kunne sætte nogle ansigter på de mange mennesker som vi har snakket så meget om i projektet og det er fedt at kunne se det land som alle andre der kommer her har forelsket sig i. Jeg kan godt se hvorfor! Alle mongoler er virkelig hjælpsomme og de har meget lyst til at vi skal have det godt. En af de første ting som Adiya, som er internationel commisær, sagde til os var at hvis noget ikke var som det skulle være så skulle vi bare sige til og så ville de ordne det!

Vi har fået en fantastisk lejlighed kun 20 min gang fra centrum selvom det ikke er så meget man går når det er så koldt som det er for tiden. Vi har minus 25 grader men det er strålende solskin. Men det gør at man for det meste tager en taxi, også fordi sådan en koster os max 4 kroner hen til korpskontoret. Det er så vildt.

Lejligheden i sig selv er helt fantastisk. Vi har hver sit værelse og en dejlig stue hvor der er masser af lys og der er alle moderne bekvemmeligheder som man kunne ønske sig som telefon, fjernsyn med 20 mongolske kanaler og Mtv på russisk og en sofa som med lidt held kan blive til en ekstra seng… Så bliver det sku da ikke meget bedre! Smiler.. Der er køkken som også bare kan det hele og for at det ikke skal være løgn så har vi egen vaskemaskine så det er jo super dejligt!

Mit mongolske går godt. Vi har lært at læse det kyrilliske alfabet så den er hjemme så er det bare med at øve hvordan det skal lyde når man skal udtale det på mongolsk! Og hvordan man så sammensætter en sætning af de ord som man så kan sige… Men det skal jo nok komme. Jeg er lige ved at være der i forhold til at køre med taxi lidt højre og venstre og ligeud.. Og så hvor meget det koster så er den hjemme! Smiler. Også det med at forklare om den nærmeste familie og hvad de laver… Det er meget spændende…

Jeg er i home stay i de her dage og det er vildt hyggeligt. Jeg ville gerne bo hos en familie for at være sikker på at jeg kunne bruge at snakke noget mongolsk og jeg skal da lige love for at det er gået i opfyldelse.. Jeg er kommet i en familie hvor der kun er en det kan snakke engelsk. Det er lidt overvældende nogen gange. Når man kommer træt hjem og man måske har lyst til at slappe lidt af så er der en familie som virkelig er interesseret i at man skal lære hvad det vil sige at snakke mongolsk så de går lige igennem alle de ord de har sagt de sidste mange dage ved at pege på tingen og så er det ellers bare for mig at huske hvad det hedder… Nogle gange vælger de så også en spændende vertion… Der peger de bare på noget som jeg ikke kender og forventer at jeg kommer med et bud på hvad det skal hedder.. Det har vi meget sjov ud af.. F.eks. spurgte de i går hvad lysserød hedder på mongolsk og efter som jeg kender ordene for halv og rød så blev det mit bud.. .Det synes de var mægtigt sjovt.. Jeg går ud fra at lyserød på mongolsk ikke hedder ”hagas ulan”….

Ellers tror jeg bare der er tilbage at sige Tillykke med fødselsdagen mor. Tak for vores snak i dag, det var meget hyggeligt – selvom vi blev afbrudt hele tiden.. Smiler.. Ha en dejlig dag!

Kram fra pigen i Mongoliet.

Mere Transibirsk

Ja man kan sige at oplevelsen af at rejse i det russiske er meget anderledes end jeg havde forventet. Jeg ved ikke helt hvad det var jeg troede men det må siges at være en oplevelse at være så tæt sammen med andre mennesker her i toget. Vi har lært de andre ret godt at kende og der er små jokes imellem os. Det er meget hyggeligt. Jeg har brugt det meste af tiden på at sove. Nogle har kaldt mig en koala fordi jeg er i stand til at sove og ikke rigtigt komme ud til noget andet. Det er nu meget hyggeligt og det er svært at få sig selv til at gøre noget andet end at ligge under dynen når det er -43 udenfor og vi missede kul så der var ikke meget varme i vores vogn.

Ellers har vi nu første eksempel på at det er godt at man rejser en dreng og en pige sammen. Den lille konduktør vi har her i vores vogn er gået hen og er blevet ret vild med mig. ( ikke at man kan bebrejde ham det, stakkels mand) men forleden blev det lidt for meget. Jeg var på vej i seng, og skal vi bare sige til referatet at jeg var en smugle beruset. Så kom vores lille kinesiske ven forbi og aede mig på kinden og åbnede derefter han kahyt dør og han synes bestemt at jeg skulle sove inde hos ham.. Det må man sige at jeg var uenig i og jeg vækkede i panik Frederik for at være sikker på at han kunne tage sig lidt af mig. Så var det ellers bare i seng og så prøve at ignorere ham for fremtiden. Frederik er ret gode venner med ham og har altså nu forklaret ham at vi er kærester. Smiler… God Frederik er her!

Nå men ellers er der jo ikke så meget at fortælle. Vi er kommet til mongoliet og venter på at komme videre fra grænsen. Vi har kun 5 timer inden vi skulle være i gode gamle UB. Jeg glæder mig meget til at se hvad den byder på.

Mange hilsner fra pigen i det kolde land.

Transibirsk

Så er vi kommet med den trans sibiriske jernbane. Vi sidder lige nu et sted mellem Omsk og novosibirsk. Vi bor i en lille kahytte med en australsk mand der hedder Ryan. Han er mægtig fin og hyggelig. Ikke særlig organiseret må man dog sige. Han regner med at han kan komme ind i Mongoliet ved at spille dum… Han har nemlig ikke lige fået styr på visum til Mongoliet. Og han rejser med den trans-sibirske om vinteren uden at have medbragt en sovepose. Og selvom der er dejligt varmt i toget for det meste så kryber kulden ind af vinduerne og lige ned på en når man sover. Så jeg er glad for min sovepose må jeg sige. Ellers er det ikke fordi at der er meget plads her hvor vi er. Det eneste man kan er at sove eller ligge og læse eller gå en tur og snakke med nogle af de andre. Det er lidt fantastisk at man er rejst hele vejen om på den anden side af jorden og så er man sammen med danskere, svenskere og tyskere.

Det er en lang tur. Man får ikke meget luft, så derfor står alle klar til at springe ud når der kommer en station. Jeg var også meget med på at hoppe ud i starten, men nu er vi kommet så langt ind i landet at der er – 30 udenfor. Det er ikke just noget at spøge med. Det er så koldt at næsen fryser, meget bogstavligt. Man skal lige bruge et par minutter på at få den tøet op når man kommer ind igen.

Men det er meget spændende at se de mange forskellige stationer. I går var vi et sted hvor vi var nødt til at kravle under toget for at komme over til der hvor man kunne købe noget. Og vi skulle derover for hverken frederik eller jeg havde tænkt så langt at vi havde medbragt toiletpapir… Ikke smart! Men vi kom da under toget og fik snakket med de forskellige mennesker der havde halskæder af tørrede fisk som de meget gerne ville have os til at købe, og vi fik også toiletpapir… Vandafvisende toiletpapir men det er jo bedre end ingenting!

Jeg tror at det er i dag at vi flotter os og går en tur i resturent vognen. Vi har ellers levet af nudler og kartoffelmos. Ikke at det ikke også er fint men man kunne måske godt få lyst til noget andet..

Jeg håber at i alle har det dejligt og jeg skal nok skrive igen!

Kram

Moskva

Saa er vi kommet afsted. Jeg sidder i lobbyen paa vores hotel. Det er et meget hyggeligt hotel hvor der er fint julepyntet over det hele og receptionisterne har fine nissehuer paa.. Det har lige vaeret den rusiske jul saa der er jo ikke saa meget at sige til det. Vi har et fint vaerelse paa 19 etage hvor vi kan se langt vaek men jeg er ikke helt sikker paa hvad det er vi kan se.. Det er i hvertfald ikke centrum af Moskva. Jeg tror vi er ca 20 min vaek derfra med Metro.. Det siger i hvertfald de meget kloge damer inde ved taxi skranken. Moskva har indtil nu vaeret noget af en oplevelse. Vi blev moedt i lufthavnen af en hel masse taxi chauffoerer der gerne ville have os til at tage med dem men vi havde jo heldigvis arrangeret en transfer. Da vi endelig fandt den soede dame der havde et skildt hvor der stod "Andersen + 1" (Jeg ved ikke om det var for besvaerligt at skrive Lauridsen) saa vidste det sig at vi skulle en tur ud og koere med Karl.. Eller jeg ved ikke hvad han hed men vi doebte ham karl.. Han kunne ikke snakke andet end rusisk men han var meget glad for hoejt rusisk musik... Og det var jo ogsaa dejligt! Heldigvis var Frede og jeg saa traette at det ikke gjorde os noget, vi kunne godt sove alligevel. Men nu staar det saa paa den trans - mongolske jernbane. Jeg skal lige hen og ordne billetterne. Vi snakkes paa den anden side af den lange togtur! Stort kram og en smule rusisk, Malene

Afrejse

Kære Alle.

Så er det ved at være tid til at tage afsted fra det ellers så dejlige Danmark, og turen går mod det fantastiske Mongoliet... Frederik og jeg tager med flyveren fra Kastrup imorgen tidlig kl 7.15 og forventer jo så ikke at sætte fod på dansk jord før end midt i august.

Det har været et par dejlige sidste uger i Danmark. Der er både blevet til dejlig jul i det lollandske og kælketur og nytår i Ebeltoft. Her er et lille billede af Jens og jeg fra den flotte nytårs-galla.

Jeg skriver mere undervejs men indtil vi ses igen må i alle have det godt!

Stort kram Malene.